Mød Lasse Thorst

Uddannelse:    Cand.oecon, Aarhus Universitet
Stilling:            Kvantitativ analytiker, IT & Analyse i Energi Danmark
Ansat siden:    April 2013

Hvad lavede du tidligere?

Jeg arbejdede hos et andet energiselskab som Short-term krafthandler. Energibranchen er et spændende marked, men jeg savnede det analytiske aspekt, så derfor er jobbet hos Energi Danmark en god kombination for mig.

Hvad består dine opgaver af?

Som kvantitativ analytiker bruger jeg min viden om statistisk og økonomisk analyse til at udvikle modeller til prisfastsættelse af en række derivater og spotpriser. Jeg formidler og præsenterer store datamængder til vores krafthandlere, hvor jeg har fokus på hastighed og automatik. Jeg arbejder især med tidsrækkeøkonometri og udarbejder modeller, som kan håndtere stor volatilitet. Derudover bruger jeg meget af min tid i programmer som R og SQL-Management Studio. I kraft af min forretningsforståelse som tidligere krafthandler er jeg også med i udviklingsprojekter mellem Handelsbordet og IT & Analyse-afdelingen.

Hvad er dine vigtigste styrker?

Det vigtigste er faktisk at være udadvendt. Udover at være analytisk stærk er det vigtigt at være åben og kunne indsamle viden, som jeg derefter kan omsætte til nye modeller og programmer, som letter og automatiserer arbejdsgangene.

Hvad kan du godt lide ved Energi Danmark koncernen som arbejdsplads?

Der er meget frihed til selv at påvirke sine arbejdsopgaver, gode muligheder for at tage ansvar og dygtige kollegaer at samarbejde med.