Bæredygtighed i hverdagen


Vores filosofi er at integrere en bæredygtig tankegang i alle daglige aktiviteter. Vi måler ikke kun succes ud fra finansielle kriterier, men også ud fra medarbejdernes engagement til at tage ejerskab på de bæredygtige aktiviteter i koncernen og støtte de samfund, vi indgår i.

ISO standarder er fortsat i fokus

Tilbage i 2014 blev Energi Danmark koncernen ISO-certificeret for at kunne imødekomme de krav, som vores interessenter stiller og kommer til at stille fremover. Energi Danmark koncernen blev derfor certificeret i henhold til ISO 9001 og 14001.

Med ISO 9001 har vi implementeret et kvalitetsstyringssystem, der omfatter faciliteter, medarbejdere, uddannelse og servicefunktioner. ISO 14001 er et miljøstyringssystem, der giver os et praktisk værktøj, vi kan bruge til at styre vores miljømæssige påvirkning og dermed løbende forbedre vores miljømæssige standard. Ved at læne os op ad ISO 14001 som en del af vores egne KPI'er (Key Performance Indicators) kan vi kontinuerligt holde øje med os selv og de mål, vi sætter os. Det betyder, at vi kan bruge KPI'erne, når vi evaluerer på tidligere præstationer, og på samme tid kan vi bruge dem til at opstille nye mål.

Vi ved, at vores kunder og investorer stiller stadigt højere krav til os som samarbejdspartner, og derfor er vores strategiske satsning på bæredygtighed fortsat et vigtigt element for vores virksomhed. Vi holder derfor løbende egenkontrol med og fokus på vores primære interessenter: kunder, investorer samt engagerede medarbejdere.