Hvorfor porteføljeforvaltning?

En løsning tilpasset kundens behov

Det europæiske og især det nordiske elmarked kan være et af de mest komplekse, volatile og uforudsigelige i verden. Hos Energi Danmark Securities anerkender vi fuldt ud, at markedet til tider kan være svært at forstå, og at prisen på el ofte kan være en afgørende strategisk faktor for en virksomhed.

Vi viser virksomheden alle mulighederne på de internationale energimarkeder, og sammen identificerer, vurderer og prioriterer vi alle risici og samler det i én samlet risikostyringsstrategi - baseret på virksomhedens profil. Formålet med strategien er at tilføre virksomheden ekstra værdi gennem risikominimering, uden at de skal gå på kompromis med kerneforretningen.

Vores service inden for porteføljeforvaltning spænder fra personlig rådgivning med fuld adgang til markedet gennem vores markedsplatform til simple standardløsninger. Uanset serviceniveauet sikrer vi, at risikostyringen bliver implementeret i hele organisationen, så værdiskabelsen bliver kanaliseret ud til alle de involverede afdelinger.