Trivsel og arbejdsmiljø


Vi har inden for Energi Danmark koncernen et konstant fokus på at opretholde et gunstigt arbejdsmiljø for at sikre, at arbejdsskader undgås, og at arbejdsglæde er en del af hver medarbejders arbejdsdag.


Medarbejderne er vores vigtigste ressource og nøglen til vores succes. Vi gennemfører derfor medarbejdertilfredshedsundersøgelser årligt, for at få et indgående indblik i medarbejdernes trivsel. På baggrund af disse undersøgelser kan vi tage pulsen på virksomheden og iværksætte initiativer, der motiverer og understøtter vores medarbejdere i deres daglige arbejde.

Vi gennemfører ligeledes fysiske og psykiske arbejdspladsvurderinger løbende. På baggrund af disse resultater kan vi sikre og facilitere, at vores medarbejdere har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.