Mød Vibeke Sadolin Hølledig

Uddannelse:    Handelsassistent - Salg, Aarhus Købmandsskole
Stilling:            Controller, Afregning Norden i Energi Danmark
Ansat siden:    August 2012

Hvad lavede du tidligere?

Jeg har egentlig en bachelor i jura men valgte derefter at tage en handelsuddannelse på Købmandsskolen. Før jeg kom til Energi Danmark afregnede jeg fiber- og bredbåndsforbrug hos et energiselskab.

Hvad består dine opgaver af?

Sammen med to kolleger er jeg ansvarlig for at afregne koncernens svenske kunder. Jeg sørger for, at de bliver faktureret og kontrollerer, at alt bliver afregnet korrekt. Derudover er jeg blevet en del af et testteam, som løbende tester nye funktioner i vores ERP-system, SonWin. I forbindelse med mine opgaver har jeg tæt kontakt med de svenske kolleger i Malmø og også de danske kolleger i Leverandørskifte.

Hvad er dine vigtigste styrker?

En struktureret og disciplineret tilgang til opgaverne. Derudover skal man have et godt overblik og følge alle opgaver til dørs, så man er klar til næste månedsskift.

Hvad kan du godt lide ved Energi Danmark koncernen som arbejdsplads?

Det er motiverende at være en del af det svenske team, fordi vi samarbejder godt og får løst opgaverne til tiden. Samarbejdet med de svenske kolleger giver også en international vinkel på mit arbejde, som jeg godt kan lide. Vi har nogle rigtig gode personalearrangementer i Energi Danmark. Vi deltager fx i DHL-stafetten med spisning og var også en tur på kokkeskole.